Det bliver dejligt at høre livemusik igen, men covid-19 er desværre i landet endnu, så vi har brug for DIN medvirken til, at aftenen forløber Corona-forsvarligt. Derfor kommer vi til at bede dig om at være opmærksom på en række tiltag, som du kan læse om herunder ...

CORONA RETNINGSLINJER

Foyer-områder kun til gennemgang eller bar-kø

Du må helst ikke opholde dig for længe i foyerområderne pga. afstandskrav. Du må dog gerne gå igennem, når du skal ind i salen, på toilettet eller lignende.

Du må også gerne stå i kø til baren. Køb gerne drikkevarer med til de andre i dit selskab, så antallet ved baren kan begrænses.

Gå venligst ind i salen så snart du ankommer.

Sid ned i koncertsalen, og hold afstand

Koncerten er med unummererede siddepladser.

Du SKAL sidde ned under HELE koncerten. Skal du på toilettet eller i baren, må du selvfølgelig gerne rejse dig, så længe du er i bevægelse.

Du skal sidde med en stols mellemrum til siderne til de andre. Hvis I er en mindre gruppe, må I gerne sidde sammen, men I skal huske at holde et sædes afstand til siderne til de andre.

De generelle tiltag mod covid-19 gælder i Støberihallen, som alle andre steder

Hold afstand.

Afsprit eller vask hænder hyppigt.

Host og nys i albuebøjningen.

Føler du dig den mindste smule sløj, SKAL du blive hjemme.

Pas på dig selv, og andre!

Følg altid anvisningerne fra personalet, men uden din ansvarlighed og omtanke, kan vi ikke løfte opgaven.

Selv om det er lidt besværligt det hele, håber vi, at du får en god musikoplevelse, når først du sidder midt i Støberihallens vellyd