04-10-2021 kl. 20.00

STED:

STØBERIHALLEN
Nordstensvej 1
3400 Hillerød

DATO: 04.11.2021

TID: 20:00 - 22.30

PRIS: 390,- + 10 kr i gebyr

PLADSER: Unummererede siddepladser

De Røde Veste har valgt, at Lis Sørensen skal være hovednavnet i sæsonen, hvor vi har fejret 10 år med musik i Støberihallen.

Lis Sørensen er kendt at alle, men nok ikke helt ind i det inderste af Lis, derfor udkom der i efteråret 2019 selvbiografien ”Jeg er kommet for at synge” sammen med Danni Travn. Det er beretningen om sømandsdatteren fra Brabrand, der over fire årtier har vundet stor plads i danskernes hjerter med et imponerende repertoire af hits.

2020 skulle Lis Sørensen igen vende hjem i vante omgivelser – som solist med sit eget fantastiske band – ja, det ved vi så, at det blev ikke som forventet, men nu prøver hun igen, og her i 2021, lægger vejen forbi Hillerød, hvor hun ikke har været i 12 år!

Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits – nye som gamle. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret.

Her er i sandhed en sangerinde, som skiller sig ud, og hvis erfaring og passion skinner igennem på hver en scene. Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et bredt publikum, og en aften i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk oplevelse af øjeblikket.

Vi glæder os til en fantastisk aften i Støberihallen med hele Danmarks Lis Sørensen!