
STED:
STØBERIHALLEN
Nordstensvej 1
3400 Hillerød
DATO: 08.11.2025
TID: 20:00
PRIS: 350 kr. + gebyr 20 kr.
PLADSER: Ståpladser
Dørene åbnes kl. 19.30
SOMMER I STØBERIHALLEN
Med førstesinglen ’Broerne I Paris’ og en kuffert fuld af sange fra det nye album Verdens Volume fortsætter Peter Sommer sit dansksprogede strejftog ned i den europæiske sangskat. Han kommer til Støberihallen i Hillerød som eneste optræden i Nordsjælland.
For første gang i flere år kan man som stående publikum opleve nye sange, der letter på hatten til franske og belgiske ikoner som Serge Gainsbourg og Jacques Brelog, og de allerstørste hits fra Peter Sommers 20 år lange solokarriere – alt sammen opført af et inferno af et rockband i et ekstravagant sceneshow oplyst af drømme, melankoli og tvivl - med tekster solidt rodfæstet i den danske virkelighed anno 2025.
Med Peter Sommer i front kan man lade sig omfavne, udfordre og byde op til dans af ensemblet bestående af legendaristen Palle Hjorth med Selina Gin, Anders Bach, Lars Skjærbæk, Søren Zahle og Jacob Haubjerg.