STED:

STØBERIHALLEN
Nordstensvej 1
3400 Hillerød

DATO: 16.02.2020

TID: 16:00 – 19:00

PRIS: 305 kr.

PLADSER: Unummererede siddepladser

Oplev Lars Lilholt ́s sange i akustiske, intime, indendørs og afdæmpede versioner med de dertil hørende historier i det vi kalder Storyteller 2020. Sangene er ikke grebet ud af den blå luft. De har alle tilknyttede underfundige fortællinger fra Lilholts efterhånden lange liv. I storytellerkonceptet er grundstammen fra Lilholt Band med i et intenst og stilfærdigt sammenspil. hvor der blivergivet plads til at lade instrumenterne tale i en skrøbelig akustisk balancegang mellem enkelhed og kompleksitet:

- Gert Vincent på el- og akustisk guitar
- Kristian Fogh på tangenter
- Eddi Jarl på slagtøj
- Mads Kjøller-Henningsen på fløjter og drejelire.

Lars Lilholt er en folkekær dansk kunstner, der i årevis har kunnet samle alle generationer over hele landet. En erfaren sangskriver med et kæmpe stort talent for at bruge det danske sprog, og en evne til at kommunikere gennem enkle melodier med et rodnet dybt nede i både folkemusikken, rockmusikken og den klassiske musik. Lars Lilholt har solgt over 2 millioner albums, og har turnéret i efterhånden mange år. Til Smukfests 40 års jubilæumskoncert var Lilholt en af de helt store oplevelser da 30.000 mennesker sang Kald det Kærlighed så det kunne høres over hele Skanderborg.